Bestyrelsesmøde 11. januar 2022

Deltagere

Niels Jacob Hansen#17 Formand
Ulla Lundsmark#45 Kasserer
Vibeke Graulund#68 Næstformand
Preben Skovbjerg#1
  

Dagsorden

1.Valg af referent
SagsfremstillingForslag om, at vi vælger en sekretær, som er fast referent til alle bestyrelsesmøder.
BeslutningPreben blev valgt.
2.Referat fra bestyrelsesmøder
SagsfremstillingDer føres et beslutningsreferat med mulighed for at protokolføre væsentlige argumenter for eller imod beslutningen.   Ved orienteringspunkter protokolføres punkter, som har interesse for medlemmerne.
BeslutningForslaget blev vedtaget. Referatet føres under mødet og godkendes ved mødets slutning.
3.Supplering af bestyrelse
SagsfremstillingDa Anders og Anna er udtrådt af bestyrelsen, mangler der et bestyrelsesmedlem for at bestyrelsen er fuldtallig. Bestyrelsen skal beslutte om der skal suppleres med et bestyrelsesmedlem nu eller om der frem til den ordinære generalforsamling kun er 4 medlemmer af bestyrelsen.
BeslutningVi forsøger at finde et femte medlem til bestyrelsen – gerne ét, der har lyst til at fortsætte efter generalforsamlingen.
4.Badebro
SagsfremstillingVibeke og Ulla orienterer. Kontakt til badebrosteam og undersøgelse af alternative muligheder for op- og nedtagning af badebroen.
BeslutningBadebroen er i mange år sat op og taget ned af frivillige fra foreningen, og det har fungeret godt. Nu har nogle trukket sig, og vi skal have undersøgt om andre har lyst til at tage en tørn. Og så undersøger vi mulighederne for at få lært nye frivillige op (Niels Jacob og Ulla). Samtidig undersøger vi, om vi kan få arbejdet udført af en ekstern leverandør, og hvad det koster (Ulla).
5.Udskiftning af eltavle
SagsfremstillingNiels Jacob orienterer. Tavlen blev udskiftet fredag den 17. december. Arbejdet afsluttet den 10. januar.
OrienteringArbejdet med udskiftningen af eltavlen er gjort færdigt 10. januar, inkl. programmering af alarmen.
6.Dræn
SagsfremstillingNiels Jacob orienterer om spuling af dræn og drænsystemets tilstand. Drænbrønden er den 11/1 beset sammen med Karsten Overgaard.   Det vil koste ca. 74 000 kr. inkl. moms at skifte brønden. Bunden af brønden er ætset væk på grund af svovlbrinte. Årsagen til, at der er svovlbrinte kan skyldes tilløb af kloakvand, eller det kan stamme fra leret i undergrunden. Brønden bør udskiftes med en plastbrønd, der skal sættes krave på tilløb og afløb til brønden. Brønden skal eventuelt flyttes fra vejen ind på fællesarealet ved vejen. Derudover bør der etableres udluftning fra brønden, så svovlbrinten ledes væk og ikke går i forbindelse med vandet og danner svovlsyre eller svovlsyrling, som begge nedbryder betonen.   Vi får et skriftligt overslag fra Overgaard.   De øvrige brønde er i en langt bedre stand.
BeslutningSpuling af dræn er blevet væsentligt dyrere end beregnet, fordi det var nødvendigt med en rodskæring på stykket fra svinget ved nr. 22 til bivejen ved nr. 15. Udskiftning af brønde skal godkendes af generalforsamlingen som del af budgettet.
7.Hjemmeside
SagsfremstillingPreben orienterer
OrienteringEfter den bratte lukning af den tidligere hjemmeside har vi efter bedste evne lagt de gamle dokumenter op på den nye hjemmeside så historikken er på plads. Eneste udestående er at få lagt en del skannede kort op. Det sker i den nærmeste fremtid.
8.Veje
SagsfremstillingVibeke orienterer.
OrienteringAsfaltreparationerne er lidt ujævne, men det er lap på lap. Lige før jul har Vibeke fyldt nogle huller i stykket lige efter asfaltstykket.
9.Regnskab – status
SagsfremstillingUlla orienterer kort om status vedrørende foreningens regnskab for 2021.
OrienteringUlla har fremsendt et foreløbigt regnskab, der viser et resultat med et lille plus. Hun foreslår, at vi i år deler regnskab og budget i to, så vi kan få godkendt regnskabet af revisor i god tid. Budgetdelen skal så laves som et flerårigt budget, så man kan se de beløb, der ligger som faste udgifter og de poster, vi har i vedligeholdelsesplanen.
10.Langsigtet vedligeholdelsesplan og budget
SagsfremstillingDer venter en del vedligeholdelse af dræn og veje de kommende år. Derudover skal vi tage stilling til, hvordan vi sikrer en løbende vedligeholdelse af drænpumperne.   Ulla kommer med et oplæg til flerårigt budget.
OrienteringBestyrelsen har lavet udkast til en vedligeholdelsesplan, der rækker 10 år frem i tiden. Planen viser, hvad bestyrelsen skal gribe fat i de kommende år. Niels Jacob og Ulla arbejder videre med konkretisering af planen.
11.Næste møde og generalforsamling
SagsfremstillingFastsættelse af tidspunkt for næste bestyrelsesmøde. Tid og sted for generalforsamling – forslag: vi fastholder søndag den 24. april.
BeslutningVi holder generalforsamling 24. april. Næste bestyrelsesmøder: 21. februar kl. 19.30-21.00 på teams. Og 17. marts kl. 19.30-21.00 på teams.
12.Eventuelt