Deltagere
Niels Jacob Hansen | #17 Formand |
Ulla Lundsmark | #45 Kasserer |
Vibeke Graulund | #68 Næstformand |
Preben Skovbjerg | #1 |
Dagsorden
1. | Valg af referent |
Sagsfremstilling | Forslag om, at vi vælger en sekretær, som er fast referent til alle bestyrelsesmøder. |
Beslutning | Preben blev valgt. |
2. | Referat fra bestyrelsesmøder |
Sagsfremstilling | Der føres et beslutningsreferat med mulighed for at protokolføre væsentlige argumenter for eller imod beslutningen. Ved orienteringspunkter protokolføres punkter, som har interesse for medlemmerne. |
Beslutning | Forslaget blev vedtaget. Referatet føres under mødet og godkendes ved mødets slutning. |
3. | Supplering af bestyrelse |
Sagsfremstilling | Da Anders og Anna er udtrådt af bestyrelsen, mangler der et bestyrelsesmedlem for at bestyrelsen er fuldtallig. Bestyrelsen skal beslutte om der skal suppleres med et bestyrelsesmedlem nu eller om der frem til den ordinære generalforsamling kun er 4 medlemmer af bestyrelsen. |
Beslutning | Vi forsøger at finde et femte medlem til bestyrelsen – gerne ét, der har lyst til at fortsætte efter generalforsamlingen. |
4. | Badebro |
Sagsfremstilling | Vibeke og Ulla orienterer. Kontakt til badebrosteam og undersøgelse af alternative muligheder for op- og nedtagning af badebroen. |
Beslutning | Badebroen er i mange år sat op og taget ned af frivillige fra foreningen, og det har fungeret godt. Nu har nogle trukket sig, og vi skal have undersøgt om andre har lyst til at tage en tørn. Og så undersøger vi mulighederne for at få lært nye frivillige op (Niels Jacob og Ulla). Samtidig undersøger vi, om vi kan få arbejdet udført af en ekstern leverandør, og hvad det koster (Ulla). |
5. | Udskiftning af eltavle |
Sagsfremstilling | Niels Jacob orienterer. Tavlen blev udskiftet fredag den 17. december. Arbejdet afsluttet den 10. januar. |
Orientering | Arbejdet med udskiftningen af eltavlen er gjort færdigt 10. januar, inkl. programmering af alarmen. |
6. | Dræn |
Sagsfremstilling | Niels Jacob orienterer om spuling af dræn og drænsystemets tilstand. Drænbrønden er den 11/1 beset sammen med Karsten Overgaard. Det vil koste ca. 74 000 kr. inkl. moms at skifte brønden. Bunden af brønden er ætset væk på grund af svovlbrinte. Årsagen til, at der er svovlbrinte kan skyldes tilløb af kloakvand, eller det kan stamme fra leret i undergrunden. Brønden bør udskiftes med en plastbrønd, der skal sættes krave på tilløb og afløb til brønden. Brønden skal eventuelt flyttes fra vejen ind på fællesarealet ved vejen. Derudover bør der etableres udluftning fra brønden, så svovlbrinten ledes væk og ikke går i forbindelse med vandet og danner svovlsyre eller svovlsyrling, som begge nedbryder betonen. Vi får et skriftligt overslag fra Overgaard. De øvrige brønde er i en langt bedre stand. |
Beslutning | Spuling af dræn er blevet væsentligt dyrere end beregnet, fordi det var nødvendigt med en rodskæring på stykket fra svinget ved nr. 22 til bivejen ved nr. 15. Udskiftning af brønde skal godkendes af generalforsamlingen som del af budgettet. |
7. | Hjemmeside |
Sagsfremstilling | Preben orienterer |
Orientering | Efter den bratte lukning af den tidligere hjemmeside har vi efter bedste evne lagt de gamle dokumenter op på den nye hjemmeside så historikken er på plads. Eneste udestående er at få lagt en del skannede kort op. Det sker i den nærmeste fremtid. |
8. | Veje |
Sagsfremstilling | Vibeke orienterer. |
Orientering | Asfaltreparationerne er lidt ujævne, men det er lap på lap. Lige før jul har Vibeke fyldt nogle huller i stykket lige efter asfaltstykket. |
9. | Regnskab – status |
Sagsfremstilling | Ulla orienterer kort om status vedrørende foreningens regnskab for 2021. |
Orientering | Ulla har fremsendt et foreløbigt regnskab, der viser et resultat med et lille plus. Hun foreslår, at vi i år deler regnskab og budget i to, så vi kan få godkendt regnskabet af revisor i god tid. Budgetdelen skal så laves som et flerårigt budget, så man kan se de beløb, der ligger som faste udgifter og de poster, vi har i vedligeholdelsesplanen. |
10. | Langsigtet vedligeholdelsesplan og budget |
Sagsfremstilling | Der venter en del vedligeholdelse af dræn og veje de kommende år. Derudover skal vi tage stilling til, hvordan vi sikrer en løbende vedligeholdelse af drænpumperne. Ulla kommer med et oplæg til flerårigt budget. |
Orientering | Bestyrelsen har lavet udkast til en vedligeholdelsesplan, der rækker 10 år frem i tiden. Planen viser, hvad bestyrelsen skal gribe fat i de kommende år. Niels Jacob og Ulla arbejder videre med konkretisering af planen. |
11. | Næste møde og generalforsamling |
Sagsfremstilling | Fastsættelse af tidspunkt for næste bestyrelsesmøde. Tid og sted for generalforsamling – forslag: vi fastholder søndag den 24. april. |
Beslutning | Vi holder generalforsamling 24. april. Næste bestyrelsesmøder: 21. februar kl. 19.30-21.00 på teams. Og 17. marts kl. 19.30-21.00 på teams. |
12. | Eventuelt |